Ring til os: 6910 2323 info@zimplex-blasting.dk

Lavablæsning

Hvad er lavablæsning

Lava er et meget fint blæsemiddel, nærmest støv. Men det har meget skarpe kanter hvorfor det kan bruges som blæsemiddel.
Lavablæsning bruges som regel ved blæsning på murværk der har været kalket og hvor kalklaget ikke er alt for tyk. Blæsning med lavapulver kræver intet vand og ikke de samme mængder pulver som ved andre blæsnings-metoder.

Lavablæsning fik sin begyndelse, fordi man manglede alternativ til sandblæsning og tørisblæsning. Sandblæsning var for hård ved overfladen og tørisblæsning var for mild ved overfladen.

lavablæsning-pistol

Hvad kan lavablæsning bruges til

Vores system er udviklet til at kunne tilsluttes alle tørismaskiner. Det virker således at man også kan køre tøris sammen med lavablæsning. Metoden speeder rengørings-hastigheden op med 2-5 gange almindelig hastighed og driftsomkostningerne nedsættes med op til 50%. Lava kan køres alene, eller sammen med tøris. Hvilken metode der er bedst, vurderes fra sag til sag.

Zimplex Blasting benytter ofte lavablæsning til rensning af træfacader, porøst murværk samt pudsede facader og synlige trækonstruktioner. Blæsning med lavapulver er ofte også et oplagte valg til rensning af aluminium og stål.Vi kan afrense maling, kalk, puds, ir, fastbrændt snavs, rust, lak + meget andet

Lavablæsning Vs Sandblæsning

Lavablæsning er et miljørigtigt blæsemiddel, der desuden heller ikke er sundhedsskadelig. Kvartssand som traditionelt benyttes til sandblæsning,kan eksempelvis både medføre kræft eller den livsfarlige lungesygdom silikose. Desuden er det markant mere omkostnings-besparende at benytte lavablæsning frem for sandblæsning.
Så groft set er fordelene ved Lavablæsning frem for sandblæsning: Pris, Sundhed og miljø

Ved lavablæsning er materialeforbruget ca 20 kg pr time​
​Ved normal sandblæsning er materialeforbruget ca 200 kg pr time.

Facader i træ

Lavablæsning er særdeles velegnet til afrensning af facader af træ. Zimplex Blasting kan fjerne maling, lak, alger eller andre former for overfladebelæninger fra eksempelvis træhytter og lignende

Murværk og mursten

Med lavablæsning kan man fjerne puds fra pudsede vægge, maling fra malet murværk samt kalk fra de fleste typer sten og murværk.
Modsat sandblæsning benyttes der ikke giftige og miljøskadelige materialer.

Rens af stål

Industrivirksomheder kan opnå store fordele ved at lade Zimplex Blasting rense deres maskindele, produktionsdele osv. der er lavet af stål. Vi fjerner både rust, fedt, olie, snavs samt fastbrændte materialer fra alle typer stål.

Aluminium og lava

Lavablæsning er også særdeles velegnet til rensning af aluminium. Det efterlader en fin glat overflade efter rensning, men er samtidig  så skånsom, at det ikke efterlader mærker eller opvarmer metallet.

Forlæng din båds levetid

Det er desværre nødvendigt med regelmæssig rens og beskyttelse af din båds bund. Men glem alt om hårdt manuelt arbejde og mange timers brug med knofedt. Lad Zimplex Blasting hurtig og skånsom fjerne bundmaling på din båd med lavablæsning

Rens af biler

Lavablæsning kan også benyttes til effektiv fjernelse af maling og rust på især ældre biler. Det kan også benyttes på veteranbiler.
Det kan også med stor fordel benyttes på biler, der har fået en skade og skal have fjernet den gamle maling inden bilen skal nylakeres.

Træmøbler

Zimplex afrenser jævnligt træmøbler fri for maling og lak. Det er både nyere havemøbler i træ der skal renses samt ældre antikke møbler der skal renses fri for maling og lak, så det kan males påny

Sodskade og brandskade

Vi bliver ofte kaldt ud til sodskader efter brand. Det kan være svært at fjerne sodskader fra eksempelvis træværk og mursten. Vi kan med lavablæsning rense alt soden af, så underlaget står pænt og rent igen. Vi laver også forsikringssager

Tørisblæsning

Tørisblæsning

Hvad er tørisblæsning?

Tørisblæsning er en revolutionerende blæsemetode, der benytter små kompakte tørispiller som blæsemiddel.
(CO² der er presset i fast form)

Disse tørispiller skydes ud i en trykluftsstrøm, som det kendes fra traditionelle blæsemetoder. Tørispillerne accelereres, ved hjælp af trykluft, hvorefter de rammer den belægning, som man ønsker at rense. Der blæses typisk med et tryk på 2-15 bar.

Når tørispillerne rammer overfladen på det område der skal renses, løsnes og sprækker belægningen.
Der sker en termisk reaktion, og den kolde tøris får snavset til at fryse. Når snavset fryser, sker der en udvidelse og den efterfølgende eksplosions-effekt, (kinetisk energi), løfter belægningen fra overfladen. Herefter er overfladen på det materiale der skulle renses helt fri for snavs.

Hvor kan tørisblæsning benyttes?

Tørisblæsning kan med fordel anvendes i stedet for en lang række rensemetoder, der involverer brug af sundhedsskadelige kemikalier og opløsningsmidler. Tørisblæsning erstatter derfor andre mange af de traditionelle blæsemetoder såsom højtryksspuling, damprensning, sandblæsning og melblæsning.

Blæsning med tøris er en tør afrensnings-metode, der ikke har en slibende effekt. Derfor kan tørisblæsning foretages på næsten alle typer overflader uden at skade selve overfladen. Tørisblæsning er derfor ideelt til afrensning af maskiner, el-installationer, elektro-mekanik, overflader og forme. Da der ikke er noget restaffald tilbage efter afrensningen, er metoden særdeles velegnet til industrier,
der kræver en høj grad af hygiejne, og tørisblæsning er derfor ideel i fødevare- og medicinalindustrien

Desuden har tørisblæsning også den store fordel, at det er både lugtfrit, giftfrit og naturligvis ikke-brændbart.

tøris-blæsning

 

Herunder har vi listet op, hvilke typer opgaver vi typisk laver med tørisblæsning. Det er dog vigtigt at nævne, at det kun er et udvalg af de opgaver sodablæsning kan bruges til.
Det kan rense alt lige fra elektronik, ovne, forme, el tavler, transportbånd + m.m

Fødevareindustrien

Vi har med stor succes renset maskiner, forme, ovne og transportbånd inden for fødevareindustrien.
Tøris er både giftfri og lugtfri, og kan dermed benyttes til alle typer rensninger og rengøring i fødevareindustrien.

Elektriske installationer

Da tørisblæsning er en tør og ikke-slibende rensemetode, kan den benyttes til alle former for elektriske installationer, printplader,el tavler, motorer, maskiner osv.

Facaderens

Tørisblæsning kan bruges i forbindelse med afrensning af træfacader, der skal renses for skidt, maling eller harpiks.
Det kan med stor fordel også benyttes på pudsede facader og facader, der skal renses for kalk.

Rens af graffiti

Blæsning med tøris kan benyttes til at fjerne graffiti fra murværk, træværk m.v.  Zimplex benytter en  grov type tøris til rengøring efter graffiti på bygningsværker. Det fjerner graffitien, og er særdeles skånsom mod underlaget

Afrensning af alger

Afrensning med tøris kan også anvendes i forbindelse med svampeskader og algevækst. Det renser effektivt, men er utrolig skånsom mod overfladen med alger. Dette gælder både facader, trapper og terrasser.

Aluminium, metal, jern m.v

Zimplex blasting tilbyder afrensning af mange forskellige typer løsdele. Det er alt ligefra stikvogne fra bagerier, motordele, ovn- og grilldele til reservedele til motorcykler, veteranbiler og maskindele + m.m.

Tørisblæsning i metalindustrien

Vi har gode erfaringer med at anvende tørisblæsning inden for metalindustrien til bl.a. at rengøre maskiner og mindre metaldele.
Zimplex tilbyder desuden at afrensningen kan foregå på stedet, uden nogen former for demontering.

 

Både – Bundmaling

Vi tilbyder tørisblæsning til rengøring og afrensning af bundmaling på både i alle størrelser.  Der er tale om en meget hurtig og skånsom afrensning, der på ingen måde beskadiger materialet.

Blæsning med tøris

Tørisblæsning kan naturligvis bruges til mange andre opgaver end de overstående. Vi benytter det eksempelvis til at fjerne kalk fra kirker, alger/skimmel fra interiør, rens af entreprenør maskiner og køretøjer, mos og alger fra tegl osv.

Hvis du har en opgave som du mener at Zimplex Blasting kan hjælpe dig med, bør du kontakte os snarest muligt. Så kan vi sammen snakke om tørisblæsning kan være en fordelagtig løsning for dig, og din opgave.

Vores kunder opdager typisk at vores løsninger er effektive, hurtige, miljøvenlige og økonomisk fordelagtig.

bil

Zimplex Blasting

Aarsleffsgade 7
4760 Vordingborg
Tlf.: 6910 2323
mail: info@zimplex-blasting.dk